Historien bag Anlægsgartner H. Krogh & G. Søndergaard Aps

Henry Krogh startede virksomheden i 1939 og han havde store visioner for anlægsgartnerfaget, i 1949 meldte han sig ind i Dansk Anlægsgartnerforening, hvor han kom til at spille en stor rolle i forbindelse med de sten -og flisekursuser der blev gennemført i samarbejde med Teknologisk Institut. Hans kunnen og evne til at lærer fra sig, var meget efterspurgt, og siden hen var han en eftertragtet gæstelærer på Vilvorde, hvor han satte sit præg på undervisningen

Henry Krogh var hovedkraften bag anlægsgartnernes lærlingeuddannelse og ansatte som den første, en lærling i 1957 uden der dog fandtes kontrakt på dette, men i 1960 var den første anlægsgartner lærling på kontrakt en kendsgerning. Han blev i 1990 gjort til æresmedlem i LDA for selv samme bedrift og for sit betydningsfulde arbejde han udførte for LDA igennem årene.

I 1974 blev Gunnar Søndergaard medejer af virksomheden og navnet på firmaet blev ændret til Henry Krogh og Gunnar Søndergaard Aps. Gunnar Søndergaard var oprindelig udlært Tømrer, men blev i 1971 udlært som anlægsgartner hos Henry Krogh. Siden 2018 har virksomheden været ejet af 3. generation Michael Krogh Søndergaard, som selv er uddannet i firmaet i 1996.

Med en lang historik og 80 år på markedet, har vi en bred og stor erfaring inden for anlægsgartneri og brolægning. Vi udfører alt inden for beplantning, beskæring, anlægning af fliser, trækonstruktioner i form af terrasser og hegn og vi udfører altid arbejdet med stor faglig præcision og med kundens tilfredshed i fokus.